Her er holdet for dig, der har deltaget i informationsmødet vedr. GLOBAL STEPS den 5. marts 2026 - og som ønsker at få en finger med i planlægningen af vores udveksling i sommeren 2026 🎉
(Skulle der være ledige pladser, kan det blive muligt at deltage, selvom man ikke deltog i første møde)
Udvekslingen bliver en intens og uforglemmelig uge fyldt med sjove aktiviteter, grin, gode snakke og samarbejde. Du får mulighed for at udvikle dig personligt, styrke dine engelskkundskaber i praksis, blive bedre til at samarbejde på tværs af forskelle og lege med kreativ udfoldelse i et trygt fællesskab.
Udvekslingen foregår fra den 27. juni til den 4. juli 2026 i og omkring Nykøbing F.
Udvekslingen tager bl.a. udgangspunkt i emner som demokrati og bæredygtighed. Emnerne organiseres i et ugeprogram, der f.eks. kan indeholde spændende workshops, friluftsaktiviteter, leg, sport, digitale historier, praktiske opgaver, ekskursioner og meget mere.
Vi holder nationale møder 2 gange om måneden fra marts til juni, hvor vi planlægger og gør klar til udvekslingen - og det hele kulminerer ved, at vi byder vores udenlandske gæster velkommen lørdag den 27. juni 🎉
Og ja – det hele er helt gratis, fordi det er støttet af Erasmus+! 💬🌍
Projektet er skabt af Guldborgsund Ungdomsskole og vi skaber denne fanstastiske oplevelse sammen med vores partnere i Tyskland og Litauen.
Vi lover, at det bliver sjovt, intenst og uforglemmeligt – at du får en KÆMPE oplevelse og nye venner fra både Guldborgsund og resten af Europa.
Men: det er ikke en ferie!
Vi forventer, at du giver noget af dig selv, deltager aktivt – både på vores møder og på udvekslingen – og giver den gas sammen med resten af gruppen. Det er netop dét, der gør det hele så fedt 💪
Har du spørgsmål, så kontakt endelig vores to koordinatorer Hans-Erik på 4275 8304 eller Maren på
2289 1819.
Skynd dig at tilmelde dig, hvis du skal have denne fede mulighed for at møde en masse andre unge
😍